Allergiblodprøve (sIgE)

Ifølge MedlinePlus viser total IgE den samlede mængde af dette antistof i blodet: et forhøjet svar giver grund til at tro, at der kan være en eller anden allergi, men viser ikke, hvad kroppen reagerer på. Allergiblodprøven (specifik IgE) måler antistoffer mod ét bestemt allergen, og derfor kræver hvert allergen, der er mistanke om, sin egen prøve.

Ikke nødvendigvis. MedlinePlus anfører, at et forhøjet svar kun betyder, at allergi over for det undersøgte allergen er mulig, og at den målte mængde IgE ikke forudsiger, hvor kraftig den kan være. Svaret vurderes af en læge sammen med, hvilke symptomer man har haft.

En blodprøve alene bekræfter det ikke: MedlinePlus anfører, at en forhøjet specifik IgE kun betyder, at allergi er mulig. Ved mistanke om fødevareallergi nævner NHS også priktest og en særlig provokationstest med mad, hvor man gradvist giver mere og mere af den fødevare, der er mistanke om, og holder øje med, om der opstår en reaktion. Hvilke undersøgelser der er brug for, afgør lægen eller en allergolog.

Begge undersøger den samme immunreaktion. Ved en priktest lægges små dråber af allergenet på huden, og reaktionen viser sig inden for omkring 15–20 minutter, mens blodprøven måler mængden af IgE i prøven (MedlinePlus). Blodprøven vælges oftere, når en hudtest ikke kan laves. Hvilken der skal vælges, afgør lægen.

Ja. MedlinePlus anfører, at der forekommer falsk positive svar, hvor prøven viser en allergi, som ikke er der – de kan skyldes mad, man har spist for nylig, rygning eller en parasitinfektion. Falsk negative svar forekommer sjældnere. Derfor vurderes svaret sammen med det kliniske billede.

Nej. MedlinePlus beskriver allergi som en for kraftig reaktion fra immunforsvaret, og NHS understreger, at fødevareintolerans, for eksempel laktoseintolerans, ikke er det samme som fødevareallergi. Derfor egner en allergitest (IgE) sig ikke til at påvise intolerans – sådanne symptomer er det værd at tale med lægen om.

Ifølge NHS kan det være anafylaksi, hvis læber, mund, hals eller tunge pludselig hæver op, man trækker vejret meget hurtigt eller har svært ved at trække vejret, det strammer i halsen eller er svært at synke, huden, tungen eller læberne bliver blå, grå eller blege, man pludselig bliver meget forvirret, døsig eller svimmel, personen besvimer og ikke kan vækkes, eller et barn er slapt eller ikke reagerer, som det plejer. Samtidig kan der være et hævet, ophøjet eller kløende udslæt. Vent ikke på prøver – ring 112.