Anti-dsDNA-blodprøven forklaret (anti-dsDNA)

Anti-dsDNA er autoantistoffer, som immunforsvaret ved en fejl danner mod dobbeltstrenget DNA, der ligger i cellekernen i hver enkelt celle. Hos en rask person danner kroppen normalt ikke disse antistoffer, eller der findes kun meget få af dem. Anti-dsDNA er et af de mest specifikke autoantistoffer, man kender i medicinen — i modsætning til den mere generelle ANA-prøve er et positivt anti-dsDNA-svar langt stærkere forbundet med systemisk lupus erythematosus (SLE). Prøven tages oftest, når ANA allerede er positiv, og der er behov for en mere præcis bekræftelse, eller når en person har fået diagnosen SLE, og sygdomsforløbet følges. Ifølge MedlinePlus er ændringer i anti-dsDNA-titeren nogle gange forbundet med sygdomsaktiviteten, især når nyrerne er påvirkede (lupusnefritis), og derfor kan lægen gentage prøven over tid sammen med komplement (C3, C4) og urinprøver. Et positivt svar alene stiller ikke diagnosen — det vurderes sammen med symptomer, andre autoantistoffer og det kliniske billede.

• Når ANA-prøven er positiv, og der er behov for en mere præcis afklaring af, om det kan være systemisk lupus erythematosus
• Når der er symptomer, som er typiske for SLE — ledsmerter og stivhed, langvarig træthed, feber uden klar årsag, udslæt i ansigtet (sommerfugleformet), øget følsomhed over for sollys
• Når der er brystsmerter ved dybe åndedrag, hårtab, sår i munden, hævede lymfeknuder eller Raynauds syndrom (fingre, der bliver blege i kulden)
• Til at følge forløbet af en allerede diagnosticeret SLE og behandlingsresponsen over tid
• Når der er mistanke om nyrepåvirkning (lupusnefritis) hos en person med SLE — sammen med urinprøver og komplementmålinger
• Når hovedpine, svimmelhed, forvirring eller hukommelsesproblemer af uklar årsag optræder sammen med andre tegn på SLE

Et forhøjet anti-dsDNA regnes som en af de mest specifikke markører, der forbindes med systemisk lupus erythematosus, især når der samtidig er typiske symptomer. Ifølge MedlinePlus vurderer lægen for at bekræfte diagnosen også ANA, andre antistoffer, blod- og urinprøver og nogle gange en hud- eller nyrebiopsi. Ændringer i titeren over tid er nogle gange forbundet med sygdomsaktiviteten, især nyrepåvirkning.

Hvad der kan hæve anti-dsDNA

• Systemisk lupus erythematosus (SLE) — den hyppigste og mest specifikke årsag
• Aktiv SLE, især med nyrepåvirkning (lupusnefritis) — ifølge MedlinePlus vurderer lægen i sådanne tilfælde også komplement (C3, C4) og urinmålinger
• Sjældnere andre bindevævssygdomme, hvor anti-dsDNA findes sammen med andre autoantistoffer

Symptomer, der kan følge et forhøjet svar

• Ledsmerter, stivhed og hævelse
• Feber uden klar årsag
• Langvarig træthed
• Udslæt i ansigtet (sommerfugleformet)
• Øget følsomhed i huden over for sollys
• Brystsmerter ved dybe åndedrag
• Hårtab, sår i munden, hævede lymfeknuder
• Hovedpine, svimmelhed, forvirring eller hukommelsesproblemer
• Hævede ben (et muligt tegn på nyrepåvirkning)

Hvad der normalt vurderes sammen med et forhøjet svar

• ANA og andre autoantistofprøver (anti-Sm, anticardiolipin) for en mere præcis diagnose
• Komplementmålinger (C3, C4) og en urinprøve — til vurdering af mulig nyrepåvirkning
• En samtale med lægen om symptomerne og det kliniske billede, da et positivt svar alene ikke stiller diagnosen
• Gentagelse af prøven over tid, hvis SLE er diagnosticeret — til vurdering af sygdomsaktiviteten
• Om nødvendigt en hud- eller nyrebiopsi til yderligere vurdering

Sådan adskiller anti-dsDNA sig fra ANA

ANA er en bredere og mere følsom, men mindre specifik prøve — den kan være positiv ved forskellige autoimmune sygdomme eller endda hos en helt rask person. Anti-dsDNA er langt mere specifik for systemisk lupus erythematosus og bestilles derfor ofte som en supplerende prøve efter en positiv ANA for at få en mere præcis bekræftelse.