Gå til indholdet
Guide til prøvesvar
DA

Blodstatus

Monocytter i en blodprøve: normalværdi og svar (MON)

Voksne2–8 %

Kilden angiver svaret som en procentdel af det samlede antal hvide blodlegemer (differentialtællingen); det absolutte antal ×10⁹/l beregnes ud fra det samlede antal hvide blodlegemer og fremgår af laboratoriesvaret

Opdateret
2026-09-13
Hvert tal med kilde

Denne side på andre sprog: Lietuviškai English Русский Polski Deutsch Svenska Norsk

Hvad monocytter er

Monocytter er en af de fem typer hvide blodlegemer (leukocytter) sammen med neutrofile, lymfocytter, eosinofile og basofile celler. De dannes i knoglemarven og cirkulerer kun kortvarigt i blodet, hvorefter de vandrer ud i vævene og bliver til makrofager eller dendritiske celler — celler, der „æder“ bakterier, døde celler og andre fremmede partikler, og som aktiverer andre dele af immunforsvaret. Mængden af monocytter bestemmes ved en differentialtælling af de hvide blodlegemer, som oftest bestilles sammen med en komplet blodtælling. Svaret angives sædvanligvis som en procentdel af det samlede antal hvide blodlegemer, mens det absolutte antal monocytter (×10⁹/l) beregnes ud fra det samlede antal hvide blodlegemer og fremgår af laboratoriesvaret. Ændringer i mængden af monocytter bruges sjældent alene til en diagnose — lægen vurderer dem sammen med de øvrige værdier i differentialtællingen, den komplette blodtælling og de kliniske symptomer.

Referenceinterval for monocytter

GruppeInterval, %Kilde
Voksne Kilden angiver svaret som en procentdel af det samlede antal hvide blodlegemer (differentialtællingen); det absolutte antal ×10⁹/l beregnes ud fra det samlede antal hvide blodlegemer og fremgår af laboratoriesvaret2–8MedlinePlus Gennemgået 2025-02-03

Hvornår monocytter måles

  • Som en del af en komplet blodtælling med differentialtælling af de hvide blodlegemer ved et helbredstjek
  • Ved mistanke om en infektion, for at afklare dens årsag eller karakter
  • Ved kontrol af en kendt blodsygdom eller en tilstand, der er forbundet med den
  • Ved usædvanlig træthed eller svaghed, eller når du har bemærket uforklarlige blå mærker eller andre usædvanlige symptomer
  • Ved vurdering af virkningen af en behandling, der påvirker bloddannelsen eller immunforsvaret

Sådan forbereder du dig

  • Der er ingen særlig forberedelse (MedlinePlus)
  • Tages prøven sammen med andre blodprøver (for eksempel glukose eller lipidprofil), skal du følge kravene til de prøver, som din læge eller laboratoriet oplyser dig om

Forhøjet antal monocytter

En forhøjet andel monocytter regnes som en afvigelse ifølge MedlinePlus' vejledning om differentialtælling (intervallet er 2–8 %). Mulige årsager er kroniske inflammatoriske sygdomme, infektioner (herunder tuberkulose og virusinfektioner som mononukleose, fåresyge eller mæslinger) samt blodsygdomme, for eksempel leukæmi. Årsagen er lettere at afklare, når de øvrige værdier i differentialtællingen og det kliniske billede vurderes samtidig.

  • En kronisk inflammatorisk sygdom
  • Leukæmi eller en anden blodsygdom
  • En parasitinfektion
  • Tuberkulose (en bakteriel infektion, der rammer lungerne)
  • En virusinfektion — for eksempel mononukleose, fåresyge eller mæslinger
  • Crohns sygdom og sarkoidose — eksempler på kroniske inflammatoriske sygdomme, som Lægehåndbogen forbinder med monocytose
  • Visse ondartede sygdomme — Hodgkins sygdom, monocytleukæmi og kronisk myeloid leukæmi (ifølge Lægehåndbogen)

Det vurderes sædvanligvis sammen med et forhøjet svar:

  • En komplet blodtælling og hele differentialtællingen — om andre typer hvide blodlegemer også afviger
  • Inflammationsmarkører (CRP, SR), hvis der er mistanke om en kronisk inflammatorisk sygdom
  • Symptomer og eventuelle nylige infektioner, der kunne have påvirket svaret
  • Om prøven skal gentages for at vurdere udviklingen over tid

Et nedsat antal monocytter (monocytopeni)

Et nedsat antal monocytter kaldes monocytopeni: Merck-manualen definerer det som et antal monocytter i blodet under 200/µl (0,2 ×10⁹/l). Mulige årsager er kemoterapi eller anden behandling, der hæmmer knoglemarven, behandling med kortikosteroider, en alvorlig infektion, sygdomme i knoglemarven (for eksempel aplastisk anæmi eller hårcelleleukæmi) og en sjælden arvelig GATA2-mangel. Lægen vurderer svaret sammen med hele differentialtællingen af de hvide blodlegemer.

  • Kemoterapi eller anden behandling, der hæmmer knoglemarven
  • Behandling med kortikosteroider eller immunglobuliner
  • En alvorlig infektion, herunder infektion i blodet
  • Sygdomme i knoglemarven – aplastisk anæmi, visse former for leukæmi (for eksempel hårcelleleukæmi)
  • En sjælden arvelig GATA2-mangel, hvor også nogle lymfocytter er nedsat

Det vurderes sædvanligvis sammen med et nedsat svar:

  • Om også andre hvide blodlegemer – neutrofile granulocytter, lymfocytter – eller det samlede antal hvide blodlegemer er nedsat
  • Medicin, der tages, især kortikosteroider, og nylig behandling, der påvirker knoglemarven
  • En nylig eller igangværende infektion
  • Om prøven skal gentages for at se, om ændringen varer ved

Relaterede sider

Hele webstedet på litauisk: proactiva.app

Ofte stillede spørgsmål

›Hvad er det normale antal monocytter i blodet?

Ifølge MedlinePlus' differentialtælling udgør monocytter hos voksne 2–8 % af det samlede antal hvide blodlegemer (leukocytter). Det præcise laboratorieinterval og også det absolutte antal ×10⁹/l finder du på dit eget svar, fordi det afhænger af den anvendte metode. Laboratoriet på Bornholms Hospital vurderer for eksempel det absolutte antal monocytter hos voksne (fra 18 år) ud fra intervallet 0,2–0,8 ×10⁹/l.

›Hvad betyder forhøjede monocytter?

En forhøjet andel monocytter kan ifølge MedlinePlus være forbundet med en kronisk inflammatorisk sygdom, en infektion (herunder tuberkulose eller virusinfektioner som mononukleose), en parasitinfektion eller blodsygdomme som leukæmi. Svaret bør drøftes med en læge sammen med dine øvrige prøver.

›Hvad betyder for få monocytter?

Et nedsat antal monocytter kaldes monocytopeni. Ifølge Merck-manualen kan det skyldes kemoterapi, behandling med kortikosteroider, en alvorlig infektion, sygdomme i knoglemarven eller en sjælden arvelig GATA2-mangel. Et enkelt lavere svar siger ikke noget i sig selv – lægen ser på, om også andre hvide blodlegemer er nedsat, og om ændringen varer ved.

›Hvilken funktion har monocytter i kroppen?

Monocytter er en type hvide blodlegemer, der kun cirkulerer kortvarigt i blodet og senere vandrer ud i vævene og bliver til makrofager eller dendritiske celler — de „æder“ bakterier og døde celler og hjælper med at aktivere andre dele af immunforsvaret.

›Kræver en monocytmåling særlig forberedelse?

Nej, ifølge MedlinePlus er der ingen særlig forberedelse. Tages prøven sammen med andre blodprøver, kan du være nødt til at følge kravene til de prøver — det oplyser din læge eller laboratoriet dig om.

›Hvornår tages en monocytprøve (differentialtælling)?

Prøven tages oftest sammen med en komplet blodtælling — ved et helbredstjek, ved mistanke om en infektion eller dens årsag, og også ved kontrol af en kendt blodsygdom eller vurdering af virkningen af en behandling.

›Vurderes antallet af monocytter adskilt fra de øvrige hvide blodlegemer?

Nej, monocytter er kun en af de fem typer leukocytter i differentialtællingen (sammen med neutrofile, lymfocytter, eosinofile og basofile celler). Lægen vurderer altid svaret sammen med hele differentialtællingen og den komplette blodtælling, ikke isoleret.

Kilder

  1. MedlinePlus (US National Library of Medicine): Blood Differential Test — 2026-09-06
  2. Lægehåndbogen, sundhed.dk: Blodudstrygning — 2026-09-29
  3. Laboratorievejledningen Bornholms Hospital: Monocytter;B (NPU02840) — 2026-09-29
  4. Merck Manual Professional: Monocytopenia — 2026-09-29

Relaterede blodprøveværdier

Dette websted er ikke en akuttjeneste. Hvis du pludselig får svære bryst- eller hovedsmerter, åndenød, forvirring, talebesvær, kraftig blødning eller en anden akut tilstand — vent ikke på prøvesvar, ring 112.

Disse oplysninger er ikke en diagnose og erstatter ikke en lægekonsultation. Referenceintervaller afhænger af laboratoriet, alderen og kønnet — sammenlign altid dit resultat med det interval, der står på dit eget prøvesvar.