APTT-prøve (aktiveret partiel tromboplastintid) (ADTL)

Aktiveret partiel tromboplastintid (på litauisk ADTL, og oftest kaldt ved den internationale forkortelse APTT eller PTT) er en koagulationsprøve, der viser, hvor lang tid der går, før blodplasma størkner, efter at den såkaldte indre koagulationsvej er blevet aktiveret. Størkningen afhænger af en række proteiner — koagulationsfaktorerne — som virker efter hinanden som en kæde. Mangler blot én af dem, eller virker den ikke, som den skal, størkner blodet langsommere end sædvanligt, og APTT bliver forlænget. Prøven tages ofte sammen med protrombintid (PT, INR), som vurderer den anden — den såkaldte ydre — koagulationsvej; tilsammen hjælper de lægen med at indkredse, hvilken bestemt koagulationsfaktor der kan være forstyrret. APTT bruges også til at følge behandling med heparin, et lægemiddel der nedsætter blodets størkning, fordi heparin virker netop på de faktorer, som denne prøve måler.

Svaret angives i sekunder. Ifølge MedlinePlus bruges prøven til at udrede blødningsforstyrrelser, til at følge behandling med heparin og til at vurdere risikoen for blødning før en operation.

• Før en operation eller et invasivt indgreb, når risikoen for blødning skal vurderes
• Når der kommer blå mærker af uklar årsag, når blødning fra sår eller næsen er længe om at stoppe, eller når tandkødet bløder
• Under behandling med heparin — for at følge og justere dosis
• Ved mistanke om en arvelig blødningsforstyrrelse, for eksempel hæmofili A eller B eller von Willebrands sygdom
• Ved mistanke om en autoimmun tilstand knyttet til størkningen, for eksempel lupus antikoagulans
• Sammen med protrombintid (PT/INR), når koagulationssystemets samlede tilstand vurderes

En forlænget APTT betyder, at blodet størkner langsommere end sædvanligt. Ifølge MedlinePlus kan det tyde på en arvelig blødningsforstyrrelse, leversygdom, K-vitaminmangel, mangel på bestemte koagulationsfaktorer eller for meget heparin i blodet. Svaret vurderes altid sammen med de øvrige koagulationsprøver og det kliniske billede.

• Hæmofili A eller B — en arvelig mangel på enkelte koagulationsfaktorer
• Leversygdom, fordi de fleste koagulationsfaktorer dannes i leveren
• Mangel på K-vitamin
• Von Willebrands sygdom — en arvelig blødningsforstyrrelse
• For meget heparin (et blodfortyndende lægemiddel) i blodet
• Visse former for leukæmi
• Autoimmune tilstande, for eksempel lupus antikoagulans

Symptomer, der kan følge med: blødning, der er længe om at stoppe efter små rifter; ledsmerter eller hævede led.

Hvad du kan tale med lægen om: at gennemgå svaret med lægen sammen med protrombintid (PT/INR) og de øvrige koagulationsprøver; hvis du tager blodfortyndende medicin, at drøfte med lægen, om dosis skal justeres; familiens historie med arvelige blødningsforstyrrelser; og leverprøver, hvis der er mistanke om leversygdom.

En forkortet APTT betyder, at blodet størkner hurtigere end sædvanligt. Ifølge MedlinePlus kan det være et tidligt stadie af dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), en øget mængde koagulationsfaktorer ved betændelse, graviditet eller kræft og desuden nogle tilfælde af kræft i æggestokke, tyktarm eller bugspytkirtel. Et sådant svar vurderes sammen med de øvrige koagulationsprøver.

• Et tidligt stadie af dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)
• En øget mængde koagulationsfaktorer på grund af betændelse, graviditet eller kræft
• Fremskredne former for kræft i æggestokke, tyktarm eller bugspytkirtel

Symptomer, der kan følge med: tegn på for kraftig størkning — smerter, hævelse og varme i arme og ben.

Hvad du kan tale med lægen om: at gennemgå svaret med lægen sammen med de øvrige koagulations- og betændelsesmarkører; hvis en kræftsygdom er kendt, at drøfte opfølgningen på størkningsrisikoen med den behandlende læge; og at gentage prøven, så ændringen over tid kan ses.

Beslægtede prøver

• Protrombintid (PT/INR) — den anden koagulationsvej
• D-dimer
• Fibrinogen
• Trombocytter
• K-vitamin