Protrombintid (PT og INR) (PL / INR)

Protrombintiden måler, hvor lang tid det tager blodplasma at størkne, når der tilsættes et særligt reagens. Den viser, hvordan den såkaldte ydre koagulationsvej fungerer — den vej, der afhænger af koagulationsfaktorer dannet i leveren (blandt dem II, VII, IX og X), og hvis dannelse kræver K-vitamin. Fordi resultatet er forskelligt alt efter det reagens, laboratoriet bruger, beregnes samtidig den internationale normaliserede ratio (INR): INR gør resultaterne sammenlignelige mellem forskellige laboratorier og er især vigtig for personer i warfarinbehandling.

PT/INR hjælper med at vurdere risikoen for blødning eller for overdreven størkning, at kontrollere leverfunktionen (leveren danner de fleste koagulationsfaktorer), at finde mangel på K-vitamin og at følge, om en warfarindosis passer. Prøven tages ofte sammen med den aktiverede partielle tromboplastintid (APTT), som vurderer den anden koagulationsvej.

• Før operation eller et invasivt indgreb — for at vurdere risikoen for blødning
• Under warfarinbehandling — for regelmæssigt at følge, om dosis passer (målet er INR 2,0–3,0)
• Ved uforklaret blødning, eller når blå mærker opstår lettere
• Ved mistanke om leversygdom, eller når leverfunktionen skal vurderes
• Ved mistanke om K-vitaminmangel
• Når der dannes blodpropper uden nogen klar årsag

En forhøjet protrombintid eller INR (over 1,1, hvis der ikke tages blodfortyndende medicin) betyder, at blodet størkner langsommere end sædvanligt, hvilket øger risikoen for blødning. De hyppigste årsager er blødningsforstyrrelser, leversygdom, K-vitaminmangel eller dissemineret intravaskulær koagulation (DIC). Hos personer i warfarinbehandling betyder en for høj INR, at medicinen virker for kraftigt.

• Blødningsforstyrrelser (for eksempel mangel på koagulationsfaktorer)
• Leversygdom — dannelsen af koagulationsfaktorer er forstyrret
• K-vitaminmangel
• Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)
• For høj dosis af blodfortyndende medicin (for eksempel warfarin)

Symptomer, der kan følge med: uforklaret kraftig blødning, blå mærker, der opstår let, kraftigt næseblod og usædvanligt kraftige menstruationer.

Hvad du kan tale med lægen om: om resultatet vurderes sammen med APTT og levermarkører (ALAT, ASAT); om du tager warfarin eller anden blodfortyndende medicin, og om dosis passer til mål-INR; kost og indtag af K-vitamin, hvis der er mistanke om mangel; og hvornår prøven skal gentages for at følge udviklingen.

En forkortet protrombintid eller en lav INR (under 0,8) betyder, at blodet størkner hurtigere end sædvanligt, og det øger risikoen for uønskede blodpropper. Hos personer i warfarinbehandling betyder en for lav INR oftest, at dosis af medicinen er for lille, eller at andre forhold har svækket dens virkning. Lave resultater ses sjældnere end høje og vurderes som regel sammen med de kliniske tegn.

• En uhensigtsmæssig (for lille) warfarindosis
• Alkoholforbrug
• Håndkøbsmedicin, vitaminer eller kosttilskud, der nedsætter virkningen af warfarin
• Antibiotika eller kostændringer, der ændrer medicinens virkning

Symptomer, der kan følge med: smerter eller hævelse i benet, rødme eller varme i huden på benet, åndenød, hoste, brystsmerter, hurtig puls eller hurtig vejrtrækning.

Hvad du kan tale med lægen om: om warfarindosis tages korrekt, og om kosten eller anden medicin har ændret sig; kliniske tegn på blodprop — hævet ben, smerter ved vejrtrækning; hvornår prøven skal gentages, så virkningen af en dosisjustering kan ses; og APTT og andre koagulationsmarkører, hvis symptomerne bliver ved.

Beslægtede prøver

• APTT — den anden koagulationsvej
• D-dimer
• Fibrinogen
• Blodplader
• ALAT — en levermarkør
• K-vitamin