Albumin/kreatinin-ratio (ACR) i urinen

Albumin/kreatinin-ratio (ACR) er en urinprøve, der viser, hvor meget af proteinet albumin der kommer ud i urinen sammenlignet med mængden af kreatinin i den samme prøve. Raske nyrer virker som et filter, der holder albumin tilbage i blodet og kun lader små mængder af det slippe ud i urinen. Når nyrefilteret er beskadiget, begynder albumin at sive ud i urinen — først i små mængder (det kaldes mikroalbuminuri), senere i større. Kreatininniveauet i prøven bruges som holdepunkt, fordi det afspejler, hvor koncentreret urinen er — på den måde undgår man misvisende svar, fordi urinen den dag var mere fortyndet eller mere koncentreret. En enkelt urinprøve (som regel morgenurin) er nok til ACR, og det gør prøven mere praktisk end en døgnurinopsamling. Prøven betyder især noget for mennesker med diabetes eller forhøjet blodtryk, fordi den kan opdage nyreskade, før der kommer symptomer, og før de almindelige blodprøver ændrer sig.

• Hos mennesker med type 1- eller type 2-diabetes — til regelmæssig kontrol af nyrefunktionen, fordi diabetes er den hyppigste årsag til kronisk nyresygdom
• Hos mennesker med forhøjet blodtryk — for at vurdere risikoen for nyreskade
• Når der er kronisk nyresygdom i familien
• Ved mistanke om kronisk nyresygdom af andre grunde — spor af protein fundet ved en urinundersøgelse
• Til at følge forløbet af en allerede kendt nyresygdom over tid

En forhøjet albumin/kreatinin-ratio viser, at nyrefilteret slipper mere protein igennem end sædvanligt — det tidligste kendte tegn på nyreskade. Den hyppigste årsag er diabetes; det kan også være forhøjet blodtryk, betændelsessygdomme i nyrerne eller en midlertidig stigning på grund af feber, væskemangel eller fysisk anstrengelse.

Årsager til et forhøjet svar

• Sukkersyge — den hyppigste årsag, især når den har varet længe, eller blodsukkeret er dårligt reguleret
• Forhøjet blodtryk
• Immun- eller betændelsessygdomme i nyrerne
• Arvelige nyrelidelser
• Visse kræftsygdomme
• Forsnævrede pulsårer til nyrerne
• Betændelse i hele kroppen, feber
• Hård fysisk anstrengelse eller væskemangel på prøvetidspunktet — en midlertidig stigning

• Om prøven blev gentaget en anden dag uden anstrengelse og feber — en enkeltstående stigning betyder ikke altid sygdom
• Blodsukker og HbA1c, hvis du har diabetes
• Reguleringen af blodtrykket
• eGFR og kreatinin i blodet til en samlet vurdering af nyrefunktionen
• Hvornår prøven skal gentages, så udviklingen over tid kan følges

ACR 30–300 mg/g — kategori A2

Ifølge vejledningen til KDOQI's (National Kidney Foundation) eGFR-beregner markeres en albumin/kreatinin-ratio fra 30 til 300 mg/g kreatinin som kategori A2 — en moderat øget grad af albuminuri. Kategorien bruges sammen med eGFR i KDIGO's risikotabel for kronisk nyresygdom: jo højere albuminurikategori, jo større er behovet for opfølgning, uanset hvad eGFR-værdien er.

Et enkelt svar i dette område betyder ikke nødvendigvis kronisk nyresygdom — vejledningen oplyser, at en sådan diagnose kræver en forhøjet ACR, der holder sig i mindst tre måneder. Derfor gentages prøven som regel, især hvis der var feber, en urinvejsinfektion, hård fysisk anstrengelse eller et markant væsketab, før prøven blev taget — de forhold kan hæve svaret midlertidigt uden at afspejle en igangværende nyreskade.

Lægen vurderer som regel denne værdi sammen med eGFR, blodtrykket og, hvis der er konstateret diabetes, glukose og HbA1c — ingen enkelt måling bekræfter eller udelukker i sig selv et stadie af kronisk nyresygdom.

• Om prøven blev gentaget nogle uger senere uden feber, infektion og hård fysisk anstrengelse før prøvetagningen
• eGFR og kreatinin i blodet — til en samlet vurdering af nyrefunktionen ved siden af albuminurikategorien
• Blodtryksmålingerne
• Glukose og HbA1c, hvis der er konstateret diabetes
• Hvornår og hvor ofte ACR skal gentages for at følge udviklingen over tid

ACR over 300 mg/g — kategori A3

I vejledningen til KDOQI's eGFR-beregner markeres et svar over 300 mg/g kreatinin som kategori A3 — en svært øget grad af albuminuri. Det er den højeste af de tre albuminurikategorier (A1, A2, A3), der bruges sammen med eGFR-kategorierne (G1–G5) i KDIGO's risikotabel for kronisk nyresygdom — i den tabel er kategori A3 knyttet til hyppigere opfølgning, uanset hvad eGFR-værdien er.

Et svar som dette fører som regel til en bredere udredning — kreatinin i blodet, eGFR og en urinundersøgelse for at lede efter eventuelt blod eller andre proteiner vurderes, og der ledes efter mulige årsager, for eksempel langvarig eller dårligt reguleret diabetes, forhøjet blodtryk eller betændelsessygdomme i nyrerne.

Som i de andre kategorier er et enkelt svar ikke en diagnose — vejledningen lægger op til en gentagen prøve, og den endelige konklusion om stadiet af kronisk nyresygdom og de næste skridt træffes af lægen efter en vurdering af, hvordan svarene ændrer sig over tid, og af de øvrige prøver.

• Om prøven blev gentaget for at bekræfte svaret
• eGFR og kreatinin i blodet — for at fastlægge det endelige stadie af kronisk nyresygdom
• En urinundersøgelse og de mulige bagvedliggende årsager (diabetes, forhøjet blodtryk, betændelsessygdomme i nyrerne)
• Reguleringen af blodtrykket
• Hvor ofte udviklingen i denne værdi skal følges over tid