GFR (eGFR) forklaret (GFG)

Den glomerulære filtrationshastighed (GFR, som regel angivet som eGFR — estimeret glomerulær filtrationshastighed) viser, hvor meget blod der hvert minut passerer gennem nyrernes filtreringsenheder, glomeruli. Det er den vigtigste markør til at vurdere nyrefunktionen. GFR måles ikke direkte i det daglige — den beregnes (og derfor kaldes den estimeret) ud fra mængden af kreatinin i blodet sammen med alder og køn ved hjælp af en formel. Kreatinin er et biprodukt fra musklernes stofskifte, som nyrerne hele tiden fjerner fra blodet — når nyrefunktionen falder, ophobes kreatinin i blodet, og den beregnede GFR falder. Nogle gange laves en kreatininclearance, hvor mængden af kreatinin i urin og blod sammenlignes, for en mere præcis vurdering. GFR bruges ikke kun til at fastslå, om der er nyresygdom, men også til at inddele dens sværhedsgrad (fra G1 til G5) og til at vælge, hvor ofte behandling eller kontrol er nødvendig.

• Når nyrefunktionen skal vurderes, før der ordineres medicin, som kan påvirke nyrerne eller udskilles gennem dem
• Hos personer med diabetes eller forhøjet blodtryk — som regelmæssig kontrol af nyrernes tilstand
• Ved hjerte-kar-sygdom, eller når der har været nyresygdom i familien
• Når almindelige blod- eller urinprøver viser afvigelser, der kan pege på et nyreproblem
• Hos personer i langvarig behandling med medicin, der kan skade nyrerne (for eksempel nogle gigtmidler af NSAID-typen eller lithiumpræparater)
• Ved kontrol af allerede kendt kronisk nyresygdom — hvor ofte der skal måles, afgøres af lægen

En nedsat GFR tyder på en svækket filtreringsfunktion i nyrerne. Når den holder sig under 60 ml/min/1,73 m² i tre måneder eller længere, regnes det for kronisk nyresygdom efter NHS' inddeling, der går fra G1 til G5. Mulige årsager er forhøjet blodtryk, diabetes og forhøjet kolesterol, som skader nyrernes blodårer og filtre.

Mulige årsager

• Forhøjet blodtryk — det skader nyrernes blodårer
• Diabetes — for meget glukose skader nyrernes filtre
• Forhøjet kolesterol — der aflejres fedt i blodårerne
• Nyreinfektioner og glomerulonefritis (betændelse i nyrerne)
• Arvelig polycystisk nyresygdom
• Hindret afløb af urin — nyresten, en forstørret blærehalskirtel
• Langvarig brug af nogle lægemidler (for eksempel lithiumpræparater eller gigtmidler af NSAID-typen)

Mulige symptomer

• På et tidligt stadie er der som regel ingen symptomer
• På et fremskredent stadie — vægttab og manglende appetit
• Hævelse i ankler, fødder eller hænder på grund af væskeophobning
• Åndenød
• Træthed
• Blod i urinen, hyppigere vandladning, især om natten
• Søvnproblemer, kløe i huden, muskelkramper, kvalme, hovedpine

• Om nedsættelsen varer ved ved en ny prøve efter 3 måneder — ét resultat fastlægger ikke et stadie
• Blodtryk, glukose og kolesterol
• Mængden af protein i urinen (albumin-kreatinin-ratio) — en yderligere markør for nyreskade
• Den medicin, du tager, som kan påvirke nyrerne
• Hvor ofte prøven skal gentages, afgøres af lægen ud fra stadiet

GFR-intervaller, og hvad de betyder

GFR over 90 ml/min/1,73 m² (G1 — normal eller øget funktion): Efter KDIGO's og NHS' inddeling svarer en GFR over 90 ml/min/1,73 m² til stadie G1 — normal eller øget filtreringsfunktion i nyrerne. Værdien i sig selv tyder ikke på kronisk nyresygdom: stadie G1 bliver først en del af en sygdom, når der samtidig findes andre markører for nyreskade, for eksempel en øget mængde protein i urinen, i mindst tre måneder. I KDIGO's stadieinddeling af kronisk nyresygdom markerer G1 en normal eller endda øget glomerulær filtrationshastighed, og i modsætning til de øvrige stadier er den ikke i sig selv et tegn på en lidelse — den er ganske enkelt den øvre grænse for sund filtration. For at G1 kan regnes som kronisk nyresygdom, skal der også være andre strukturelle eller funktionelle tegn på skade, oftest en forhøjet albumin-kreatinin-ratio i urinen eller forandringer ved billeddiagnostik af nyrerne, der varer ved i tre måneder eller længere. Hvis der findes en GFR over 90 uden andre afvigelser — intet protein i urinen, ingen problemer med blodtryk eller glukose — kræver resultatet i sig selv som regel ingen ekstra kontrol. Lægen vejer hele sammenhængen: eGFR beregnes ud fra kreatinin, som afhænger af muskelmasse, alder og køn, så resultatet hos en meget muskuløs eller ung person kan afvige fra gennemsnittet helt uden sygdom. Ét højt GFR-resultat erstatter ikke en grundig vurdering af nyrefunktionen — det læses altid sammen med urinprøver og blodtryk og gentages over tid, når der er andre helbredsforhold, der kan påvirke nyrerne.

GFR 60–89 ml/min/1,73 m² (G2 — let nedsat): En GFR på 60–89 ml/min/1,73 m² svarer til KDIGO's og NHS' stadie G2 — en let nedsættelse af filtrationshastigheden. Ifølge NHS regnes dette stadie kun for kronisk nyresygdom, når der samtidig er andre tegn på nyreskade, for eksempel protein i urinen, og nedsættelsen varer ved i tre måneder eller længere. Uden sådanne tegn kan der være tale om en aldersbetinget, ubetydelig ændring. Stadie G2 dækker et bredt spænd — fra næsten normal til let nedsat funktion. NHS understreger, at dette resultat alene ikke bekræfter kronisk nyresygdom: der skal enten være yderligere tegn på nyreskade (protein i urinen, strukturelle forandringer), eller nedsættelsen skal i sig selv vare ved i mindst tre måneder, så en forbigående årsag som væskemangel eller en nylig infektion kan udelukkes. GFR falder naturligt gradvist med alderen også uden nyresygdom, så hos ældre vurderes en værdi i dette område ofte sammen med andre markører frem for isoleret. Lægen sammenligner som regel det nye resultat med tidligere prøver, hvis de findes, for at se, om ændringen er pludselig eller gradvis og stabil. Fordi dette stadie ofte slet ikke giver symptomer, opdages det oftest tilfældigt ved blodprøver taget af andre grunde — en af grundene til, at regelmæssige prøver anbefales til personer med diabetes eller forhøjet blodtryk.

GFR 45–59 ml/min/1,73 m² (G3a — moderat nedsat): En GFR på 45–59 ml/min/1,73 m² svarer til KDIGO's og NHS' stadie G3a — en moderat nedsættelse af filtrationshastigheden. I modsætning til G1–G2 regnes dette stadie i sig selv, når det har varet ved i tre måneder eller længere, allerede for kronisk nyresygdom, også selv om der ikke er andre tegn på skade. Mulige årsager er forhøjet blodtryk og diabetes. G3a er den tærskel, hvorfra NHS' inddeling anerkender kronisk nyresygdom alene ud fra GFR-værdien, uden krav om yderligere tegn på skade — forudsat at nedsættelsen bekræftes ved en ny prøve efter tre måneder. Det betyder, at nyrerne allerede filtrerer mærkbart mindre end sædvanligt, men der er som regel endnu ingen symptomer, eller de er meget svage. På dette stadie er det særlig vigtigt at vurdere, hvad der har forårsaget nedsættelsen — det kan være langvarigt ukontrolleret blodtryk eller glukose, der skader nyrernes blodårer og filtreringsenheder. Protein (albumin) i urinen vurderes som regel sammen med GFR: det hjælper med at bedømme, hvor hurtigt stadiet kan udvikle sig, og hvor ofte der skal følges op. Ét resultat i dette område siger endnu ikke, om ændringen er stabil eller i fremgang — det bliver først klart ved at sammenligne flere prøver over tid. Kreatinin vurderes også ofte på ny sammen med GFR, så det bliver tydeligere, om der ligger en forbigående årsag eller et reelt fald i filtrationen bag ændringen.

GFR 30–44 ml/min/1,73 m² (G3b — moderat til svært nedsat): En GFR på 30–44 ml/min/1,73 m² svarer til KDIGO's og NHS' stadie G3b — en moderat til svær nedsættelse af filtrationshastigheden. Det er et fremskredent stadie af kronisk nyresygdom, hvor nyrefunktionen er nedsat med mere end halvdelen i forhold til det normale, så der som regel er brug for hyppigere kontrol og en bredere vurdering af de tilknyttede markører. G3b er skilt fra G3a netop, fordi sandsynligheden for komplikationer — som blodmangel, forandringer i knoglestofskiftet eller ubalance i elektrolytterne — stiger mærkbart på dette stadie, og derfor udvider lægen som regel på dette tidspunkt rækken af prøver ud over GFR og kreatinin alene. De første symptomer viser sig også oftere på dette stadie — træthed, hævelse i ankler eller fødder, ændret appetit — men de er ikke almindelige for alle og kan længe gå ubemærket hen. Fordi hastigheden i udviklingen er meget forskellig fra person til person, er det vigtigste at følge retningen og tempoet i ændringen over flere målinger frem for et enkelt resultat. Ved vurdering af stadie G3b ses mængden af protein i urinen, blodtrykket og øvrige sygdomme samlet, fordi de alle tilsammen afgør, hvor hurtigt stadiet kan ændre sig, og hvilket kontrolinterval der passer bedst. Det kan også drøftes, om andre præparater, der tages samtidig, har bidraget til nedsættelsen; deres virkning på nyrerne er værd at tale med lægen om.

GFR 15–29 ml/min/1,73 m² (G4 — svært nedsat): En GFR på 15–29 ml/min/1,73 m² svarer til KDIGO's og NHS' stadie G4 — en svær nedsættelse af filtrationshastigheden. Det er et fremskredent stadie af kronisk nyresygdom, hvor nyrefunktionen er meget markant nedsat, så der som regel er brug for tæt specialistopfølgning og forberedelse på et muligt yderligere fald i funktionen. På stadie G4 er nyrefunktionen nedsat i en grad, hvor kroppen ofte ikke længere selv kan opretholde balancen af væske, elektrolytter og affaldsstoffer fra stofskiftet. Symptomer som åndenød, træthed, hævelse eller kvalme optræder oftere end på tidligere stadier, men styrken af dem kan variere meget. På dette stadie overgår opfølgningen som regel til en nyrelæge (nefrolog) eller koordineres tæt med denne, som vurderer hastigheden i udviklingen og planlægger de næste skridt, herunder mulig forberedelse, hvis funktionen falder yderligere. Andre markører vurderes også — blodmangel, knoglestofskifte, kalium og andre elektrolytter. Fordi G4 er det sidste stadie før det alvorligste nyresvigt (G5), er kontrollen på dette stadie som regel hyppigere end på de tidligere, så forandringer opdages i tide. Det er også vigtigt at tale om, hvilke prøver der er brug for til den videre opfølgning, og hvor ofte, da situationen på dette stadie kan ændre sig forholdsvis hurtigt.

GFR under 15 ml/min/1,73 m² (G5 — nyresvigt): En GFR under 15 ml/min/1,73 m² svarer til KDIGO's og NHS' stadie G5 — nyresvigt. Ifølge NHS har nyrerne på dette stadie mistet næsten hele deres filtreringsfunktion. Det er det alvorligste stadie af kronisk nyresygdom, hvor kroppen som regel ikke længere selv kan opretholde balancen af væske og affaldsstoffer fra stofskiftet. Stadie G5 betyder efter NHS' definition, at nyrerne har mistet næsten hele deres evne til at filtrere. På det tidspunkt kan kroppen ikke længere selv fjerne affaldsstoffer effektivt eller opretholde balancen af væske og elektrolytter, så der er som regel brug for tæt specialiseret opfølgning. Næste skridt er en hurtig koordinering af forløbet med en nyrelæge (nefrolog). Dette stadie ses oftest hos en person, der allerede har en længere historie med kronisk nyresygdom, og hos hvem et gradvist fald i GFR er fulgt gennem de tidligere stadier, selv om funktionen i nogle tilfælde kan falde hurtigere. Beslutninger om den videre opfølgning på dette stadie træffes individuelt ud fra det samlede helbred, symptomerne og andre prøver. Ét blodprøvesvar i dette område vurderes altid sammen med det kliniske billede — symptomer, andre laboratoriemarkører og hvordan nyrefunktionen har udviklet sig tidligere. At orientere familie eller nære pårørende om situationen bliver også ofte en vigtig del af sammen at forberede sig på den videre opfølgning.

Hvad man som regel vurderer på stadie G4

• Koordinering af forløbet med en nyrelæge (nefrolog)
• Elektrolytter (især kalium), blodmangel og markører for knoglestofskiftet
• Væskebalance og kontrol af blodtrykket
• En sammenligning med tidligere GFR-resultater — vurdering af hastigheden i udviklingen
• Planlægning sammen med en specialist, hvis funktionen falder yderligere