IGF-1-blodprøve: hvad den måler, og hvad svaret betyder

IGF-1 er et proteinhormon, som for størstedelen dannes i leveren som svar på det væksthormon (GH), hypofysen frigiver. Det bringer væksthormonets virkning videre til cellerne — det sætter gang i væksten af knogler, brusk og andet væv og er med i stofskiftet. I modsætning til væksthormon, hvis niveau i blodet ændrer sig brat i korte pulser hen over døgnet, holder koncentrationen af IGF-1 sig nogenlunde jævn, så den afspejler bedre væksthormonets gennemsnitlige aktivitet over et længere stykke tid. Derfor bruges IGF-1-prøven som et indirekte mål for væksthormonet: til at undersøge vækstforstyrrelser hos børn, mangel på eller overskud af væksthormon hos voksne og til at følge virkningen af behandlingen. Mængden af IGF-1 afhænger af alderen (den er højest i puberteten), af køn, ernæring og leverens funktion, så svaret vurderes altid sammen med andre prøver og det kliniske billede.

• Hos børn, når væksten er blevet langsommere, eller når højden halter tydeligt efter børn af samme alder — hvor der er mistanke om mangel på væksthormon
• Når der er mistanke om modstand mod væksthormon (Larons syndrom) eller en anden arvelig vækstforstyrrelse
• Hos voksne, når der er mistanke om mangel på væksthormon — på grund af træthed og mindre muskel- og knoglemasse
• Hos børn, når man lægger mærke til usædvanligt hurtig vækst — hvor der er mistanke om gigantisme
• Hos voksne, når man lægger mærke til tegn på akromegali — større hænder, fødder og ansigtstræk, en dybere stemme
• For at følge, hvordan behandlingen af en allerede påvist forstyrrelse i væksthormonet forløber

Denne side angiver ikke noget talinterval for IGF-1. Intervallet afhænger af laboratoriets metode, så du finder dit eget laboratoriums præcise referenceinterval på dit prøvesvar — det står trykt sammen med resultatet. Mængden af IGF-1 afhænger af alderen (den er højest i puberteten), af køn, ernæring og leverens funktion, så svaret vurderes altid sammen med andre prøver og det kliniske billede. Et enkelt svar giver sjældent hele billedet: lægen vurderer det sammen med prøver for væksthormon, kliniske tegn og om nødvendigt billeddiagnostiske undersøgelser af hypofysen.

Et forhøjet IGF-1-svar

Et forhøjet IGF-1 peger oftest på et overskud af væksthormon — hos børn kan det betyde gigantisme, hos voksne akromegali. Den vigtigste årsag er en svulst i hypofysen, der danner for meget væksthormon. Behandlingsmulighederne er blandt andet stråleterapi, operation eller medicin — det afgøres af lægen efter årsagen.

Årsager til et forhøjet svar

• En svulst i hypofysen, der danner for meget væksthormon
• Er årsagen ikke en svulst, kan der være brug for flere prøver for at fastslå årsagen mere præcist

Tegn på et forhøjet IGF-1

• Usædvanligt hurtig vækst hos børn
• Større hænder og fødder
• Grovere ansigtstræk
• En dybere (hæs) stemme
• Øget svedtendens
• Fortykkede knogler
• Forstyrret menstruationscyklus

Hvad der som regel vurderes efter et forhøjet svar

• Billeddiagnostiske undersøgelser af hypofysen (MR), hvis der er mistanke om en svulst
• En prøve for væksthormon og en hæmningsprøve til en mere præcis vurdering
• En undersøgelse af synet, hvis svulsten kan trykke på synsnerverne
• En snak med en endokrinolog om behandlingsmulighederne

Et lavt IGF-1 peger oftest på mangel på væksthormon eller på modstand mod det. Hos børn kan det gøre væksten langsommere; hos voksne kan det mindske muskel- og knoglemassen og give træthed. Årsagen kan være genetisk, hænge sammen med en sygdom i hjernen eller være det naturlige fald i niveauet med alderen.

Årsager til et lavt svar

• Genetiske tilstande med mangel på væksthormon eller modstand mod det (for eksempel Larons syndrom)
• En sygdom i hjernen (hypofysen), der forstyrrer dannelsen af væksthormon
• Det naturlige fald i mængden af IGF-1 med alderen

Tegn på et lavt IGF-1

• Langsom vækst og lav højde hos børn
• Små kønskirtler hos drenge
• Tyndere hår og dårlig vækst af neglene hos børn
• Træthed hos voksne
• Mindre muskel- og knoglemasse hos voksne

Hvad der som regel vurderes efter et lavt svar

• En stimulationsprøve for væksthormon til en mere præcis vurdering
• Hos børn — en vurdering af vækstkurven og af knoglealderen
• En snak med en endokrinolog om mulig behandling med væksthormon, især hos børn
• En kontrol af de øvrige hypofysehormoner, hvis der er mistanke om et bredere problem med hypofysens funktion

Relaterede sider

IGF-1 er mere stabil i blodet end væksthormon selv, så de to ses ofte sammen: se væksthormon. Andre prøver for hypofysen og hormonerne, der er forklaret på dette site: ACTH, kortisol, TSH og parathyreoideahormon. Se også, hvordan du læser svaret på en blodprøve, og hvordan du forbereder dig til en blodprøve.