Natrium i blodet: normalværdi og resultater

Natrium er den vigtigste ion i blodplasmaet og i væsken uden for cellerne: det afgør, hvor meget vand der holdes i blodkarrene og omkring cellerne, og påvirker derfor direkte blodvolumen og blodtryk. Sammen med kalium har det betydning for nerveimpulser og muskelsammentrækninger. Natriumkoncentrationen styres af nyrerne, tørstmekanismen og hormonerne antidiuretisk hormon (vasopressin) og aldosteron. Derfor betyder en ændring i natrium oftest et vandproblem snarere end et saltproblem: hyponatriæmi (lavt natrium) opstår, når kroppen holder på for meget vand eller taber væske sammen med salte ved opkastning og diarré. Hypernatriæmi opstår, når der tabes vand, eller når du drikker for lidt. Natrium måles som en del af en elektrolytundersøgelse sammen med kalium, klorid og kreatinin. Udtalte afvigelser påvirker hjernen — de giver forvirring og kramper — og vurderes derfor akut.

• Som en del af en elektrolytundersøgelse — ved helbredstjek, før en operation eller ved kronisk sygdom
• Ved dehydrering eller ved langvarig opkastning eller diarré
• Ved forvirring, svaghed eller kramper — især hos ældre
• Under behandling med vanddrivende medicin, visse antidepressiva eller blodtryksmedicin — til kontrol
• Ved sygdom i nyrer, hjerte, lever, binyrer eller skjoldbruskkirtel

Natrium regnes for forhøjet, når resultatet ligger over den øvre grænse for voksne — 145 mmol/l ifølge det medicinske opslagsværk MedlinePlus, og laboratoriernes intervaller afviger en smule. Forhøjet natrium (hypernatriæmi) betyder oftest mangel på vand: du drikker for lidt, du taber væske ved feber, diarré eller svedtendens, eller tørstfornemmelsen er svækket med alderen. Andre årsager er diabetes insipidus, sygdom i binyrerne, for meget natrium og visse former for medicin. De nævnte årsager er:

• For lidt væske — svækket tørstfornemmelse, manglende evne til at drikke
• Stort væsketab — feber, diarré, svedtendens
• Diabetes insipidus
• Sygdom i binyrerne
• For meget natrium fra maden eller fra væske i drop
• Visse former for medicin

Symptomer, der kan optræde:

• Tørst
• Svaghed, irritabilitet
• Forvirring, døsighed
• I svære tilfælde — kramper

Det kan du tale med lægen om:

• Hvor meget og hvad du drikker, og om du har haft væsketab
• Kreatinin og eGFR — nyrefunktionen
• Urinundersøgelser, hvis der er mistanke om diabetes insipidus
• Den medicin, du tager

Natrium regnes for lavt, når resultatet ligger under den nedre grænse for voksne — 135 mmol/l ifølge det medicinske opslagsværk MedlinePlus, og laboratoriernes intervaller afviger en smule. Lavt natrium (hyponatriæmi) er den hyppigste elektrolytforstyrrelse. Årsagerne er for meget vand i kroppen (hjerte-, lever- og nyresygdom, uhensigtsmæssig udskillelse af antidiuretisk hormon), væsketab ved opkastning eller diarré, binyrebarkinsufficiens, for lavt stofskifte, vanddrivende medicin og visse antidepressiva. Meget højt glukose eller triglycerid kan få natrium til at se falsk lavt ud. De nævnte årsager er:

• For meget vand i kroppen — hjertesvigt, levercirrose, nyresygdom
• Uhensigtsmæssig udskillelse af antidiuretisk hormon (vasopressin)
• Væsketab — opkastning, diarré
• Binyrebarkinsufficiens
• For lavt stofskifte
• Medicin — vanddrivende midler, visse antidepressiva
• Meget højt glukose eller triglycerid — falsk lavt natrium
• Ketonstoffer i urinen

Symptomer, der kan optræde:

• Kvalme, hovedpine
• Svaghed, træthed
• Forvirring, irritabilitet
• I svære tilfælde — kramper, påvirket bevidsthed

Det kan du tale med lægen om:

• Om natrium er faldet hurtigt eller gradvist — det afgør, hvor hastende det er
• Væskebalancen — hvor meget du drikker, og om du har hævelser
• Medicin — især vanddrivende midler og antidepressiva hos ældre
• Glukose, skjoldbruskkirtel (TSH) og binyrer (kortisol) samt natrium i urinen — for at skelne mellem årsagerne

Beslægtede undersøgelser

Natrium måles som en del af en elektrolytundersøgelse sammen med kalium, klorid og kreatinin. Afhængigt af den mistænkte årsag kan lægen supplere med glukose samt markører for skjoldbruskkirtel og binyrer. Beslægtede sider: kalium, klorid, kreatinin, glukose, TSH, kortisol.