Proteinfraktioner i blodet: sådan læses svaret

Undersøgelsen af proteinfraktioner (serumproteinelektroforese) adskiller blodserummets proteiner efter deres elektriske ladning - de danner to hovedgrupper: albumin og globuliner. Albumin er det mest udbredte protein i blodet; det holder væskebalancen i blodkarrene og transporterer forskellige stoffer. Under elektroforesen deler globulinerne sig i fire fraktioner - alfa-1-, alfa-2-, beta- og gammaglobuliner - og hver af dem indeholder forskellige proteiner: fra akutfaseproteinerne, der dannes ved betændelse, til antistofferne (immunglobulinerne), som udgør størstedelen af gammafraktionen. Fordi forskellige sygdomme påvirker hver sin fraktion på en karakteristisk måde, hjælper elektroforesekurvens form med at skelne mellem leversygdom, kronisk betændelse, proteintab gennem nyrerne og sygdomme i plasmacellerne (for eksempel myelomatose, hvor der ses en enkelt skarp top i gammazonen). Undersøgelsen bestilles oftest sammen med totalprotein og albumin, når deres værdier er uklare.

• Når totalprotein eller albumin i blodet ligger uden for referenceintervallet, og årsagen er uklar
• Ved mistanke om leversygdom (for eksempel skrumpelever) eller nyresygdom med tab af protein i urinen
• Ved hævede ben, ankler eller mave, træthed, uforklarligt vægttab, appetitløshed, kvalme eller opkastning, gulsot eller blod i urinen
• Ved mistanke om en kronisk betændelses- eller autoimmun sygdom (leddegigt, systemisk lupus erythematosus)
• Ved mistanke om en sygdom i plasmacellerne, for eksempel myelomatose, hvor der ses en usædvanlig top i gammaglobulinzonen
• Ved en kronisk infektion såsom viral hepatitis eller hiv

Et forhøjet totalprotein, eller forhøjede enkelte globulinfraktioner, hænger oftest sammen med en kronisk infektion (viral hepatitis, hiv), en betændelses- eller autoimmun sygdom eller en sygdom i plasmacellerne, for eksempel myelomatose. I det sidste tilfælde ses en skarp, smal top i gammazonen på elektroforesekurven. Årsagen er lettere at skelne, når levertallene og immunglobulinerne vurderes samtidig.

• Kronisk infektion - viral hepatitis, hiv
• En sygdom i plasmacellerne (myelomatose) - en enkelt skarp top i gammaglobulinzonen
• Kronisk betændelses- eller autoimmun sygdom - leddegigt, systemisk lupus erythematosus
• Genetisk bestemte forandringer eller leukæmi - kan hæve forholdet mellem albumin og globulin (A/G)

Hvad lægen normalt ser på derefter:

• Levertal og immunglobuliner (IgG, IgA, IgM) - de hjælper med at fastslå mere præcist, hvilken fraktion der har ændret sig, og hvorfor
• En immunfiksering, hvis der er mistanke om monoklonal gammopati eller myelomatose
• Betændelsestal (CRP, sænkningsreaktion), hvis der er mistanke om en autoimmun sygdom
• Hvornår prøven skal gentages, så udviklingen over tid kan vurderes

Et lavt svar

Et lavt totalprotein eller albumin peger oftest på leversygdom, nyresygdom med tab af protein i urinen, dårlig ernæring eller sygdomme i mave-tarm-kanalen, der forstyrrer optagelsen af protein. Det kan vise sig som hævede ben, ankler eller mave, træthed, uforklarligt vægttab, appetitløshed, kvalme, gulsot eller blod i urinen.

• Leversygdom, herunder skrumpelever
• Nyresygdom, hvor der tabes protein i urinen
• Dårlig ernæring (for lidt protein)
• Malabsorptionssyndromer - cøliaki, Crohns sygdom
• Autoimmun sygdom (for eksempel systemisk lupus erythematosus) - kan sænke A/G-forholdet

• Hævede ben, ankler, underben og/eller mave
• Træthed
• Uforklarligt vægttab
• Appetitløshed, kvalme eller opkastning
• Gulsot
• Blod i urinen

Hvad lægen normalt ser på derefter:

• Levertal (ALAT, ASAT, bilirubin) - hvis der er mistanke om leversygdom
• Nyretal og protein i urinen - hvis der er mistanke om proteintab i urinen
• En ernæringsvurdering og undersøgelser af mave-tarm-kanalen, hvis der er mistanke om malabsorption
• Hvornår prøven skal gentages, så udviklingen over tid kan vurderes

Sådan adskiller den sig fra totalprotein og albumin

Totalprotein og albumin viser kun den samlede mængde, mens proteinfraktionerne (elektroforesen) afslører, hvordan proteinet er fordelt mellem albumin og de enkelte globulingrupper. Det gør det muligt mere præcist at skelne, om forandringen skyldes betændelse, leversygdom, nyresygdom eller en sygdom i plasmacellerne.