Troponin-prøven forklaret (hs-TnI/TnT)

Troponin er et protein inde i hjertemuskelcellerne, som deltager i musklens sammentrækning. I blodet hos et rask menneske er der næsten ingenting af det, men når hjertemusklen beskadiges (for eksempel under en blodprop i hjertet), frigives troponin til blodet, og koncentrationen stiger i løbet af nogle timer. I laboratoriediagnostikken bruges to former — troponin I (TnI) og troponin T (TnT); moderne, følsomme (hs — højsensitive) prøver gør det muligt at påvise selv små skader på hjertemusklen. Ifølge MedlinePlus laves en troponin-prøve oftest ved mistanke om en blodprop i hjertet, og svaret vurderes ikke som et enkeltstående tal, men som en ændring over tid — ved at gentage prøven efter nogle timer, fordi koncentrationen efter en skade stiger og senere falder i et karakteristisk tidsforløb. Troponin kan også stige på grund af andre årsager i eller uden for hjertet, så svaret tolkes altid af en læge sammen med symptomer, ekg og andre undersøgelser.

• Ved smerter eller tryk i brystet, der breder sig til arm, ryg, skulder eller kæbe — ved mistanke om en blodprop i hjertet
• Når der kommer åndenød, usædvanlig træthed, svimmelhed, kraftig svedtendens eller kvalme sammen med ubehag i brystet
• Når hjertet føles hurtigt eller uregelmæssigt (arytmi)
• Ved påvisning og opfølgning af ustabil angina
• Efter en hjerteoperation eller et indgreb — for at undersøge, om hjertemusklen er blevet beskadiget
• Ved vurdering af andre mulige årsager til skade på hjertemusklen sammen med andre hjertemarkører

Referencegrænserne for troponin afhænger af laboratoriet og af metoden (hs-TnI eller hs-TnT), så du finder den præcise grænse i dit eget svar. Den øvre grænse fastsættes ved 99-percentilen hos raske: Lægehåndbogen på sundhed.dk angiver for eksempel under 14 ng/l for troponin T (TnT) og 25–45 ng/l for troponin I (TnI), afhængigt af metoden. Ifølge MedlinePlus tyder et normalt troponinniveau 12 timer efter, at brystsmerterne begyndte, på, at en blodprop i hjertet er usandsynlig.

Et forhøjet troponin

Et forhøjet troponin tyder oftest på skade på hjertemusklen og er den vigtigste markør ved mistanke om en blodprop i hjertet. Troponin kan dog også stige på grund af andre tilstande — hjertesvigt, hjerteklapsygdom, betændelse i hjertemusklen, blodprop i lungerne, en alvorlig infektion eller en arytmi — så svaret vurderes altid af en læge sammen med symptomer og andre undersøgelser.

Hvad der kan få troponin til at stige

• Blodprop i hjertet (myokardieinfarkt) — den mest almindelige årsag
• Ustabil angina og anden skade på hjertemusklen
• Et hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag (arytmi)
• Pulmonal hypertension og blodprop i lungerne
• Hjertesvigt
• Myokarditis (betændelse i hjertemusklen)
• Langvarig, hård fysisk anstrengelse
• Skade på brystkassen
• Hjerteoperation
• Nyresygdom
• En alvorlig infektion (sepsis) eller en alvorlig COVID-19-infektion
• Aortadissektion, amyloidose og hjerteskadelig (kardiotoksisk) medicin (ifølge Lægehåndbogen)

Symptomer, der kan optræde samtidig

• Ubehag eller smerter i brystet
• Smerter i arm, ryg, skulder eller kæbe
• Besvær med at få luft
• Kvalme
• Usædvanlig træthed
• Svimmelhed
• Kraftig svedtendens
• Et hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag (arytmi)

Hvad du bør tale med lægen om

• Om der samtidig var brystsmerter, åndenød eller andre symptomer — det afgør, hvor akut prøven er
• En gentagen prøve efter nogle timer — mængden af troponin ændrer sig over tid efter en skade
• Ekg og andre hjerteundersøgelser, som hjælper med at fastslå årsagen til skaden
• Om der for nylig er udført et hjerteindgreb eller en hjerteoperation
• Nyrefunktionen — nyresygdom kan påvirke mængden af troponin i blodet

Hvad et enkelt svar ikke fortæller dig

Et troponinsvar er ikke i sig selv en diagnose. Mængden i blodet stiger og falder senere i et karakteristisk tidsforløb efter en skade på hjertemusklen, så et enkeltstående svar er ikke altid oplysende, og prøven gentages ofte efter nogle timer for at se ændringen. Svaret tolkes altid af en læge sammen med symptomer, ekg og andre undersøgelser. Om læsning af laboratoriesvar i det hele taget, se hvordan du læser svar på blodprøver.