Gå til indholdet
Guide til prøvesvar
DA

Leverværdier

LDH-blodprøve: hvad svaret betyder

Voksne125–220 U/l

Intervallet kan afvige afhængigt af laboratoriet og den metode, der er brugt

Pris
fra 10 €
Medicina practica (2026-09-19)
Opdateret
2026-09-13
Hvert tal med kilde

Denne side på andre sprog: Lietuviškai English Русский Polski Deutsch Svenska Norsk

Hvad LDH er

Laktatdehydrogenase (LDH) er et enzym, der deltager i at omdanne glukose til energi, og som findes i næsten alle kroppens celler — i hjertet, leveren, nyrerne, musklerne, lungerne, blodcellerne og hjernen. Når celler bliver beskadiget eller dør på grund af sygdom, infektion, skade eller noget andet, frigives LDH til blodet, og mængden i blodet stiger. Derfor er LDH-prøven ikke en prøve for ét bestemt organ — den viser skade på væv i almindelighed, og for at fastslå årsagen er der oftest brug for yderligere prøver (for eksempel levermarkører som ALAT, og desuden troponin, en blodtælling med differentialtælling af de hvide blodlegemer eller billeddiagnostik). LDH måles nogle gange også i andre væsker, for eksempel væske fra lungehulen eller bughulen, for at vurdere, hvor væsken kommer fra. Fordi LDH er en uspecifik markør, vurderes den oftest sammen med kliniske symptomer og andre prøver og ikke for sig. Fordi de røde blodlegemer indeholder meget LDH, kan selv en lille hæmolyse i prøven (når røde blodlegemer går i stykker under blodprøvetagningen eller håndteringen) ifølge sundhed.dk give en falsk forhøjet værdi — derfor bliver en let forhøjet LDH uden mistanke om sygdom nogle gange blot taget om. Ved diagnosen af en blodprop i hjertet er LDH ifølge Store medisinske leksikon i dag afløst af en mere specifik markør, troponin.

Referenceområde

GruppeOmråde, U/lKilde
Voksne Intervallet kan afvige afhængigt af laboratoriet og den metode, der er brugt125–220MedlinePlus Gennemgået 2026-01-10

Ifølge MedlinePlus er normalområdet for LDH hos voksne 125–220 U/l. Intervallet kan afvige afhængigt af laboratoriet og den metode, der er brugt, så sammenlign dit svar med det område, der står på dit eget svarark. I danske og norske laboratoriehåndbøger (Lægehåndbogen på sundhed.dk, Helse Møre og Romsdal) er intervallet for voksne under 70 år 105–205 U/l og for personer på 70 år og derover 115–255 U/l, og børn har højere intervaller. Et enkelt svar diagnosticerer ikke noget — en værdi uden for området vurderer lægen sammen med dine symptomer og dine øvrige prøver. Er tallene på svararket ukendte, så se sådan læser du svaret på en blodprøve.

Hvornår måles LDH

  • Ved mistanke om skade på væv eller organer — for eksempel efter en skade, en hård overbelastning af musklerne eller en operation
  • Når årsagen til blodmangel skal klarlægges — LDH hjælper med at skelne hæmolytisk anæmi fra andre former for blodmangel
  • Når en leversygdom følges, sammen med leverenzymerne (ALAT, ASAT, bilirubin)
  • Når bestemte kræftformer vurderes — leukæmi, lymfekræft eller andre svulster, hvor LDH bruges til at følge, hvordan sygdommen udvikler sig
  • Ved mistanke om mononukleose eller en anden infektion, der giver skade på væv
  • Når der er uklare symptomer — træthed, kraftesløshed, åndenød — og lægen vil se på vævenes almene tilstand

Sådan forbereder du dig

  • Der er ikke brug for særlig forberedelse — du behøver ikke være fastende

De almene ting, der gælder for enhver blodprøve, er samlet i sådan forbereder du dig til en blodprøve.

Forhøjet LDH

En forhøjet LDH betyder ikke altid en alvorlig sygdom — den stiger ved hård træning og ved noget medicin. Men en tydeligt forhøjet LDH kan pege på skade på væv: en blodprop i hjertet, hæmolytisk anæmi, leversygdom, en muskelskade eller en infektion. For at fastslå årsagen vurderer lægen LDH sammen med andre prøver og med symptomerne.

  • Hård fysisk aktivitet
  • Noget medicin, blandt andet acetylsalicylsyre
  • En blodprop i hjertet eller anden skade på væv på grund af nedsat blodgennemstrømning
  • Hæmolytisk anæmi — nedbrydning af de røde blodlegemer
  • Mononukleose eller en anden alvorlig infektion
  • Leukæmi, lymfekræft eller andre kræftformer
  • Leversygdom
  • En muskelskade eller muskelsvind
  • Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis)
  • En blodprop i hjernen eller anden vævsdød

Hvad du kan tale med lægen om

  • Om der var hård fysisk aktivitet før prøven, eller om der tages medicin, som kunne påvirke svaret
  • Yderligere prøver, der kan fastslå årsagen — levermarkører, troponin, en blodtælling
  • Symptomer — træthed, smerter, åndenød — som hjælper med at knytte svaret til en mulig årsag
  • Hvornår prøven skal tages igen, så udviklingen kan ses

Lav LDH

En lav LDH ses sjældnere end en forhøjet. Den kan hænge sammen med store doser C-vitamin eller E-vitamin eller med en sjælden arvelig tilstand — mangel på laktatdehydrogenase. Den kliniske betydning af en lav LDH er som regel mindre end af en forhøjet, så svaret er værd at drøfte med lægen sammen med din almene tilstand. Ifølge sundhed.dk kan forkert opbevaring af prøven (forkert nedkøling) også give en falsk lav værdi.

  • Indtag af store doser C-vitamin eller E-vitamin
  • En sjælden arvelig mangel på laktatdehydrogenase

Hvad der ses på ved en lav LDH

  • Om der tages vitamintilskud i store doser
  • Sjældne arvelige enzymsygdomme i familien, hvis den lave værdi bliver ved

Beslægtede prøver

Hele webstedet på litauisk: proactiva.app

Ofte stillede spørgsmål

›Hvad er normalområdet for LDH?

Ifølge MedlinePlus er normalområdet for LDH hos voksne 125–220 U/l, men det nøjagtige interval afhænger af laboratoriet og den metode, der er brugt — du finder det nøjagtige interval på dit eget svarark. I danske og norske laboratoriehåndbøger (Lægehåndbogen på sundhed.dk, Helse Møre og Romsdal) er intervallet for voksne under 70 år 105–205 U/l og for personer på 70 år og derover 115–255 U/l; børn har højere intervaller.

›Hvad viser en forhøjet LDH?

En forhøjet LDH viser, at der kan være sket skade på væv et sted i kroppen — det kan være en blodprop i hjertet, hæmolytisk anæmi, leversygdom, en muskelskade, en infektion eller en kræftsygdom. Fordi LDH findes i næsten alle celler, peger den ikke på ét bestemt organ — der skal yderligere prøver til for at fastslå årsagen.

›Betyder en forhøjet LDH altid en alvorlig sygdom?

Nej. LDH kan stige forbigående efter hård fysisk aktivitet eller ved brug af bestemt medicin, blandt andet acetylsalicylsyre. Så et enkelt forhøjet svar er endnu ikke en diagnose — det skal vurderes sammen med symptomer og andre prøver.

›Hvorfor bruges LDH-prøven sammen med andre prøver?

LDH er en uspecifik markør — den stiger af mange forskellige grunde, så alene viser den ikke, hvilket organ der er beskadiget. Lægen vurderer den sammen med levermarkører, troponin, en blodtælling eller andre prøver, afhængigt af den mistænkte årsag.

›Skal jeg forberede mig særligt til en LDH-prøve?

Nej — ifølge MedlinePlus kræver LDH-blodprøven ingen særlig forberedelse, og du behøver ikke være fastende. Det er værd at nævne for lægen, hvis der var hård fysisk aktivitet før prøven, for det kan påvirke svaret forbigående.

›Hvad kan sænke mængden af LDH i blodet?

En lav LDH ses sjældnere. Den kan hænge sammen med store doser C-vitamin eller E-vitamin eller med en sjælden arvelig mangel på laktatdehydrogenase.

Kilder

  1. MedlinePlus (US National Library of Medicine): Lactate Dehydrogenase Test — 2026-09-06
  2. MedlinePlus (US National Library of Medicine): Lactate Dehydrogenase (LDH) Test — 2026-09-06

Relaterede blodprøveværdier

Dette websted er ikke en akuttjeneste. Hvis du pludselig får svære bryst- eller hovedsmerter, åndenød, forvirring, talebesvær, kraftig blødning eller en anden akut tilstand — vent ikke på prøvesvar, ring 112.

Disse oplysninger er ikke en diagnose og erstatter ikke en lægekonsultation. Referenceintervaller afhænger af laboratoriet, alderen og kønnet — sammenlign altid dit resultat med det interval, der står på dit eget prøvesvar.