Basisk fosfatase (ALP): hvad resultatet betyder (ŠF)

Basisk fosfatase (ALP) er et enzym, der dannes i størst mængde i leveren og knoglerne og i mindre mængder i tarmen, nyrerne og moderkagen under graviditet. Den samlede ALP, der måles i blodet, afspejler aktiviteten i disse væv, og derfor bruges prøven som en første markør for lever- eller knoglelidelser. I leveren findes ALP især i cellerne i galdevejene, så niveauet stiger særligt, når galdeafløbet er hæmmet — for eksempel på grund af sten eller forsnævring af en gang. I knoglerne dannes ALP af osteoblasterne — de celler, der danner nyt knoglevæv — så enzymet stiger i vækstperioden, mens et brud heler, eller ved knoglesygdomme. Fordi en forhøjet ALP kan betyde enten et lever- eller et knogleproblem, bestiller lægen ofte supplerende prøver — GGT, som kun stiger ved lever- eller galdevejsproblemer, men ikke ved knogleårsager, eller en måling af ALP-isoenzymer — for at afgøre, hvilket væv forandringen kommer fra.

• Ved mistanke om lever- eller galdevejssygdom — ved gulsot, mavesmerter, kløe eller mørkfarvet urin
• Når andre leverprøver (ALAT, ASAT) viser forandringer — ALP hjælper med at afklare, om problemet handler om galdeafløbet
• Ved mistanke om knoglesygdom — for eksempel Pagets sygdom, knogletumorer eller knogleproblemer på grund af D-vitaminmangel
• Til at følge effekten af behandling ved lever- eller knoglesygdom
• Som en del af en rutinemæssig biokemisk blodprøve ved det årlige tjek
• Ved vurdering af mulig medicinudløst leverskade

En forhøjet basisk fosfatase betragtes af MedlinePlus som en mulig markør for en lidelse i leveren, galdevejene eller knoglerne. De hyppigste årsager er forsnævring af galdevejene, leversygdom eller knoglesygdom, og også et brud, der er ved at hele. Fordi enzymet stiger af både lever- og knogleårsager, skal det vurderes sammen med andre prøver.

• Forsnævring af galdevejene (galdevejsobstruktion)
• Leversygdomme, herunder hepatitis
• Knoglesygdomme — Pagets sygdom, osteomalaci, knogletumorer
• Et knoglebrud, der er ved at hele
• Forhøjet funktion af biskjoldbruskkirtlen eller skjoldbruskkirtlen
• Lymfom eller leukæmi
• Sarkoidose

Hvad du kan tale med lægen om

• GGT og leverenzymerne (ALAT, ASAT) — de hjælper med at afklare, om stigningen kommer fra leveren eller fra knoglerne
• En måling af ALP-isoenzymer, hvis kilden ikke er klar
• Kalcium, fosfat og D-vitamin, hvis der er mistanke om knoglesygdom
• Den medicin, du tager — noget kan påvirke resultatet, så det er værd at tale med lægen om
• Hvornår prøven skal gentages, så udviklingen over tid kan ses

En lav basisk fosfatase ses sjældnere end en forhøjet. Ifølge MedlinePlus hænger den sammen med mangel på zink eller protein, dårlig ernæring, perniciøs anæmi og lidelser i skjoldbruskkirtlen. Tal altid om resultatet med lægen sammen med dine øvrige prøver.

• Zinkmangel
• Magnesiummangel
• Proteinmangel eller dårlig ernæring
• Perniciøs anæmi
• En lidelse i skjoldbruskkirtlen (for lavt stofskifte)
• Wilsons sygdom
• Hypofosfatasi (en arvelig tilstand)

Hvad du kan tale med lægen om, når ALP er lav

• En vurdering af ernæringen — mængden af protein og zink i kosten
• Stofskiftemarkører (TSH, frit T4)
• En fuld blodtælling for at udelukke perniciøs anæmi
• Hvornår prøven skal gentages, så udviklingen over tid kan ses

Lever eller knogler: sådan findes kilden

Lægen bestiller ofte en GGT-prøve — den stiger kun ved lever- eller galdevejsproblemer og stiger ikke af knogleårsager. Hvis GGT er normal, mens ALP er forhøjet, er en knoglekilde sandsynlig; så kan der bestilles en måling af ALP-isoenzymer.